Marie stod i haven med sin hvide sommerkjole klistret modkroppen og håret mod ansigtet. Hun stirrede på sommerhuset.Selv på afstand kunne jeg se at hendes blik var stift. Tomt. Dødt.
Hendes navn susede igennem mig, og jeg måtte gribe fat om vindueskarmen.
Du er kommet tilbage! Du er virkelig kommet tilbage!

Lucas sørger over at have mistet sin kæreste, Marie. Men hendes tvillingesøster er overbevist om at Marie hjemsøger familiens sommerhus, og sammen med Lucas tager hun tilbage for at finde ud af hvad der sker.
Lucas tror ikke på spøgelser, men langsomt begynder han at ændre holdning …
Marie! Hendes navn susede igennem mig, og jeg måtte gribefat om vindueskarmen.
Du er kommet tilbage! Du er virkeligkommet tilbage!